Find hjem i din krop
Kropsterapi til dig med kroniske smerter, trætte nervesystemer og en livsstil, der ikke passer længere.
Her er ingen quickfixes. Her er ægte kontakt og et rum, hvor det er trygt at være dig.
Jeg hedder Karina og arbejder med kropsterapi for kvinder, der har mistet troen på, at det kan blive anderledes. Kvinder, der har givet alt for meget i alt for lang tid – og nu mærker prisen i kroppen.
Du behøver ikke vide, hvad du har brug for. Du skal bare møde op.


Krop, smerte og håb
Løs dine udfordringer med kropsterapi – fra fysiske smerter til følelsesmæssige blokeringer.
Du er landet et sted, hvor din krop bliver taget alvorligt.
Ikke som noget, der skal kontrolleres eller rettes ind.
Men som noget, der længes efter plads, ro og frihed.
Jeg arbejder med kvinder, der har haft ondt i alt for lang tid. Der har prøvet alt – men stadig føler, at kroppen stritter imod. Måske har du fået at vide, at du må lære at leve med det. Men noget i dig nægter at give op.
Det forstår jeg godt. For kroppen er ikke i stykker. Den reagerer bare, som den har lært. Og det kan aflæres.
Kropsterapi handler ikke kun om muskler og bindevæv. Det handler om nervesystem, mønstre og alt det, du bærer rundt på. Det handler om at skabe tryghed i kroppen, så den kan give slip.
Det er det, vi gør her. Sammen.
Når smerter bliver hverdag
Kroniske smerter er ikke "bare" i kroppen.
De bor i nervesystemet, i erfaringerne, i måden du bevæger dig på, i måden du holder vejret på. Smerte er ikke lig med skade – det er et signal om alarm. Et system, der er i konstant beredskab. Og mange af mine klienter har levet sådan i årevis.
De er stærke. De er seje. De er slidte.
Og de længes efter én ting: At mærke kroppen uden frygt.
Derfor arbejder jeg med både krop, bevidsthed og nervesystem. Vi taler, vi mærker, vi bevæger. Og vi lytter til kroppen på en ny måde – så den kan begynde at stole på, at den er i sikkerhed.
Det er her, du kan starte. Med ro, respekt og et blik for, hvad din krop faktisk forsøger at fortælle dig.
Klar til at starte?

Du behøver ikke have kroniske smerter for at komme her.
Du er velkommen, hvis du er stresset, overstimuleret eller bare har mistet forbindelsen til kroppen.
Du behøver ikke have en diagnose. Du må også komme, bare fordi du er træt af at klare det hele – og ikke mærker dig selv længere.
Kropsterapi hos mig handler ikke kun om smerter. Det handler om at skabe kontakt, finde ro og give kroppen lov til at fylde igen – på dine præmisser.
Og du må også gerne komme, selvom du ikke er kvinde - alle er velkomne :-)
Det siger andre om mig

1
Lizette
Mødet med Karina Porse blev noget nær livsændrende for mig. Jeg har i årevis gået fra den ene behandling til den anden, fra psykolog til healer, og intet kunne hele mig.
Allerede efter første behandling hos Karina følte jeg en ændring og efter tredje behandling gik jeg fra en følelse af mental smerte til at kunne trække vejret med lethed. Den konstante knude i brystet er erstattet af bobler af glæde og et klart syn på mit liv og fremtid. I starten troede jeg ikke på at kropsterapi kunne give så meget men det har ændret mit liv så meget.
Tak Karina. Jeg kommer helt sikkert igen :-)
2
Helena
Karina og hendes behandlinger har været centrale i min fortsatte rejse mod bedring efter symptomer på stress, angst og depression.
Jeg fandt Karina og hendes milde væsen, da jeg oplevede et stort behov for, at få reguleret mit dysfunktionelle nervesystem. Hver eneste session er skræddersyet til mit nuværende humør og behov, men resultatet er altid det samme - afslappethed, ro i krop og sind, samt en følelse af lettelse de efterfølgende dage.
Dygtige Karina og Styrk dig har mine absolut varmeste anbefalinger, hvis man søger ro i krop og sind - kortvarigt såvel som langvarigt!
3
Cecilie
Kropsterapeut Karina Porse evner intuitivt at bearbejde hvad kroppen fortæller dig. Jeg fik god hjælp til at arbejde mig ud af en overbelastningsreaktion og adgang til nye og nødvendige veje, via kropsbehandlingen.
Karinas rolige og kompetente tilgang kan anbefales til enhver, der måtte have brug for et omsorgsfuld fokus på kroppen og sjælen
